Hvad koster det?

Et logo kan koste alt mellem 30 kroner og 1 million kroner. Forskellen lyder vanvittig, men forklaringen er enkel. Logoet til 30 kroner har en grafiker fra et tredje verdens land designet ud fra nogle allerede kendte designs, hvorimod logoet til 1 million kroner er designet af et designbureau. 

Begge versioner har sin berettigelse, men henvender sig til forskellige kunder, ambitionsniveauer og virkeligheder. Bag et logo til en million kroner ligger timer af research, strategiudvikling, planlægning og innovation. Det er et logo, der skal definere en virksomhed som fx Danske Bank, Apple eller H&M 10-50 år ind i fremtiden.       

Prisen på et logo er derfor bestemt af din personlige situation og den bagvedliggende designproces.  

 
 
 

Logopakke til små virksomheder, iværksættere og selvstændige. 

Jeg tilbyder en logopakke, der inden for et rimeligt budget kan garantere dig et professionelt og veldesignet logo.

Pakken tager udgangspunkt i dine personlige idéer til et logo samt din vurdering af, hvordan du bedst differentierer dig i forhold til dine konkurrenter. Pakken indeholder derfor ikke dybdegående markedsanalyse eller strategiudvikling, idet der bruges kræfter på at skabe et personligt logo, som kommunikerer essensen af din virksomhed på et grafisk højt niveau.

Pris på logopakke – 5.500 kr. eksklusiv moms. 

Du får:

  • Grafisk rådgivning omkring idé, stil og tone.

  • 5 forskellige versioner af én specifik logoidé.

  • Op til 3 revisioner af det endelige logo.

  • Det endelige logo eksporteret til filformater til tryk, web og sociale medier. 

 
 
 
_DSC9409.jpg
 

Sammen skaber vi din visuelle fortælling.

Vælger du at samarbejde med mig omkring dit logo, vælger du samtidigt høj faglighed og personligt engagement.

Hos mig er du en vigtig del af processen. Din viden, dine idéer og dine betragtninger i sammenspil med min grafiske kompetance er det, der driver designprocessen og ultimativt fører til det logo du drømmer om. 

Det kan være en stor beslutning at hyre en designer, derfor opfordrer jeg altid til, at vi tager en uforpligtende snak inden vores samarbejde går i gang. 

 
 
 

Fra idé til færdigt resultat.

Få dig et overblik over designprocessen fra start til slut.

  1. Uforpligtende samtale – Vores samarbejde starter typisk med en gratis uforpligtende samtale af ca.1 times varighed. Vi ser hinanden an og tager en snak om din virksomhed og vores samarbejde. Herefter aftaler vi det videre forløb.

  2. Det kreative brief – Processen starter allerede hjemme hos dig selv, hvor du udfylder det kreative brief, som du vil få tilsendt. Et kreativt brief er et dokument med en række spørgsmål omkring din virksomhed og skal sikre, at vi har en fælles forståelse for opgaven. 

  3. Opstartsmøde – På det første møde tager vi en snak med udgangspunkt i dit kreative brief. Vi koordinerer vores tanker og aftaler i hvilken retning vi går med dit logodesign.  

  4. Skitsefase – Jeg skitserer forskellige versioner af dit logo ud fra en bestemt idé og grafisk retning. De 5 bedste skitser vælges ud fra mængden og sendes til dig pr. mail. 

  5. Første Revision – Du vurderer og kommenterer på de 5 forslag jeg har sendt til dig. Et forslag vælges og vi snakker om, hvad der skal til for at idéen og formsproget står tydeligt og skarpt. Jeg bearbejder logoet og du får en revideret udgave tilsendt pr. mail.  

  6. Anden og tredje revision – Du vurderer og kommenterer på det bearbejdede logo. Vi laver finjusteringer fx farvekorrigeringer, ændring af afstande mellem elementer eller ændring af størrelser. Jeg bearbejder dit logo i op til omgang og du vil få det endelige logo tilsendt pr. mail. 

  7. Færdigt resultat – Når du har godkendt det endelige logo, vil du få det tilsendt i filformater du kan anvende til tryk, web og sociale medier.

 
 

Hvorfor skal jeg investere i et logo?

Det kan være en stor beslutning at investere i et logo. Læs dog her, hvorfor det er værd at overveje: 

PROFESSIONALISME

Med et veldesignet logo vil du ganske enkelt fremstå seriøs og professionel – både for omverden og dig selv.

Et logo er din virksomheds signatur på digitale og trykte medier: visitkort, hjemmeside, plakat, flyer, sociale medier m.m. Hvordan offentligheden vurderer og opfatter din virksomhed, kan derfor have stor betydning for, om du faktisk når ud med dine budskaber.

Samtidigt vil du opleve en personlig styrke og stolthed over at tage din forretningsdrøm til det næste niveau.

VÆR' UNIK I FORHOLD TIL DINE KONKURRENTER

I de fleste brancher er markedet fyldt med konkurrenter, og det er derfor vigtigt, at du formår at skille dig ud fra mængden.

Med et veldesignet logo bliver din virksomhed genkendelig, og med genkendeligheden giver du folk mulighed for at huske dig og din virksomhed.

Jo tydligere din virksomheds profil er, både grafisk og strategisk, jo lettere konverterer du dit publikum til kunder i din forretning.

FÅ ET VISUELT SPROG AT UDTRYKKE DIG I

Et veldesignet logo er det første skridt på vej henimod at kunne udtrykke sig i et visuelt sprog på digitale og trykte medier.

Med et visuelt sprog menes der: logo, farver, skrifter, grafiske mønstrer, illustrationer og fotos – din værktøjskasse til at forme og designe grafiske produkter. 

Din visuelle fremtoning gør det muligt for dig appellere til folk på et intuitivt plan og at rette din kommunikation mod en specifik målgruppe, der tænder på lige netop dit univers.

 
 
_DSC9400.jpg
 

Book en uforpligtende samtale

Jeg er altid klar på at tage en uforpligtende snak så hold dig ikke tilbage. 

Jeg ser frem til at møde dig og hjælpe dig på din vej.